Brøndrenovering
Brønde er kloaksystemets knudepunkter – og ofte det sted, hvor nedbrydningen sætter ind først. Utætte samlinger, nedbrudt beton og indsivende grundvand kan renoveres indefra, uden at brønden graves op og udskiftes.
Tætning og opbygning indefra
En brønd er udsat på flere fronter på én gang. Svovlbrinte fra spildevandet angriber betonen indefra, samlinger mellem ringene sætter sig og bliver utætte, banketten slides væk, og omkring dæksel og karm giver trafikbelastningen med tiden revner og løse partier. Resultatet er indsivende grundvand, udsivende spildevand og en brønd, der efterhånden mister sin bæreevne.
Ved en brøndrenovering opbygger og forsegler vi brønden indefra. Vi fjerner løs og nedbrudt beton, tætner aktive indsivninger, retablerer bankettens fald og påfører derefter et beskyttende lag, som gør brønden tæt og modstandsdygtig over for det aggressive miljø. Vi kan også udbedre tilslutninger, hvor rør møder brøndvæg, samt omstøbe eller regulere dæksel og karm, hvis skaden sidder øverst.
Fordelen er, at hele arbejdet foregår gennem den eksisterende brøndåbning. Der skal ikke graves, der skal ikke retableres bagefter, og gener for trafik, beboere og drift holdes på et minimum. Det gør metoden særligt anvendelig i veje og befæstede arealer, på industrigrunde og alle de steder, hvor en udskiftning ville betyde omfattende opgravning.
Kom tættere på virksomheden i dette indslag
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om vores kompetencer eller få et tilbud fra os.
Mange års erfaring med kloakarbejde, renovering og inspektion.
Vi leverer solidt håndværk med fokus på holdbare løsninger.
Vi hjælper dig med at finde den rigtige løsning til din opgave.
Du får ærlig rådgivning, god service og ordentligt arbejde.